LIDT OM PLANTEN
Kroton er kendetegnet ved de smukke, detaljeret blade, der hurtigt leder ens tanker mod et varmere klima. Bladenes farver er et væld af grønne, røde og gule farver, som giver et fantastisk farvespil. Det gør planten ret unik i sit udtryk - og er derfor virkelig velegnet, hvis du vil have variation og tropisk stemning ind i din indretning. Udover at være en flot plante med store, læderagtige og smukke blade, så er 'Petra' en fantastisk god luftrenser. Med den helt rette pasning vil du ikke kun få en plante, der stråler og ser skøn ud med de flotte farver, men du sikrer samtidig, at den kan skabe et rigtig godt indeklima.
Botanisk navn: Codiaeum variegatum 'Petra'
Også kendt som... Kroton / Croton Crotoneae
Familie: Crotoneae
Luftrensende effekt: Høj
PASNING
Kroton er fra naturens side ikke en stueplante, hvorfor pasningen af den ikke er ligesom med dine andre stueplanter. Vanding, lys og indeklima bærer præg af dens tropiske ophav, og det kan derfor være en lidt krævende plante i forhold til pasningen. Men nu kender du lidt til plantens baggrund og kan desuden følge nedenstående gode råd – så du kan sagtens nyde den skønne Kroton i hjemmet.
Vanding: Vand er afgørende for plantens trivsel – så sørg for hyppig vanding 1-2 gange om ugen i sommermånederne, hvor det er vigtigt at sørge for, at den står i let fugtig jord.
Placering: Kroton er glad for lys, men tåler ikke direkte sol. Det gør den super egnet til en vestvindue, hvor den kan få et flere timers lys om dagen.
Gødning: Giv den gødning fra marts til august ved ca. hver anden vanding.
Temperatur: Det er en varmekrævende plante, hvorfor den hverken tåler træk eller temperaturer under 15 grader. Står planten for koldt eller i træk, vil den miste bladene.
Gartnerens fif: Udover at være meget glad for rigelig med vand i vækstperioden, så er Kroton taknemlig for en høj luftfugtighed. Så vil du gøre lidt ekstra for at få den til at tage sig godt ud, kan du spraye den med stuetempereret vand fra en forstøver en gang i mellem. Det er både med til at øge luftfugtigheden og fjerne støv fra bladene.