LIDT OM PLANTEN
Den er kendetegnet ved de oprette rørstammer med blade, der sidder samlet i bundter i spidsen af stammerne. De lange blade har en skinnende grøn farve med lysere kanter. De fås i mange varianter, men fælles for draceana er, at de kan gro uden særlig meget lys og tåler det tørre indeklima vi ofte har om vinteren.
Botanisk navn: Dracaena 'Janet Lind'
Også kendt som... Dracæna, drageblodstræ
Familie: Dracaenaceae / Asparagaceae
Luftrensende effekt: Høj
PASNING
Det er en dejlig nem plante, som kan trives på de fleste placeringer. Har du ikke de grønneste fingre, er det bestemt en god "starterplante".
Vanding: Hold jorden fugtig, men ikke for våd. Må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne. Vand mindre om vinteren.
Placering: Kan placeres både i halvskygge og klart indirekte lys. Men undgå direkte lys.
Gødning: Gødes regelmæssigt forår / sommer.
Temperatur: Trives godt omkring 16 - 24 °C. Tåler ned til 10 °C i kortere tid.
Husk!
Alle planter er unikke, derfor kan størrelse, form og tæthed variere. Du kan til gengæld være helt sikker på at modtage en flot kvalitetsplante fra DECOPLANT.