Strelitzia nicolai, Paradisfugl Ø26
Varenummer: 114960
.
DKK 945 / STK
DKK 756 ekskl. moms
  •  

Den smukke strelitzia er en meget karakterfuld plante med store voluminøse palmeblade, der straks leder tankerne til troperne. Denne plante er mellem 115 - 130 cm høj og kommer i en potte på Ø26 cm.

 



Mere information

Mest solgte
  • LIDT OM PLANTEN

    Den smukke strelitzia er en meget karakterfuld plante med store voluminøse palmeblade, der straks leder tankerne til troperne. Det danske navn "Paradisfugl" har planten fået grundet blomsternes lighed med de farverige fugle fra junglen. I det danske klima er det dog helt usandsynligt, at planten vil blomstre.

    Strelitzia er en planteslægt, som oprindeligt stammer fra Sydafrika og De Kanariske Øer.

     

    Botanisk navn: Strelitzia nicolai

    Også kendt som... Hvid paradisfugl

    Familie: Strelitziaceae

    Luftrensende effekt: Høj

     

    PASNING

    Du kan se frem til at bare nyde den eksotiske plante med sine store grønne blade, hvis du sørger for at passe og pleje den efter nedenstående råd. Vær ikke nervøs, hvis du tænker bladene "revner" og flosser let i kanterne. Det er en naturlig proces og en del af charmen ved denne slags palmer. De ydre blade kan godt gå hen og blive brune, og du kan blot fjerne disse blade.

     

    Vanding: Jorden skal helst være fugtig, så giv gerne planten vand ca. 1 gang om ugen. Som de fleste andre tropiske planter, så har Strelitzia også rigtig godt af at blive overbruset fra tid til anden – du kan med fordel bruge en forstøver med kalkfrit vand.

    Placering: Strelitzia er rigtig glad for lys, og den kan godt tåle direkte sollys. Dog skal du bare være opmærksom på, at det tilsvarende kræver mere fugt i form af vanding. Du kan derfor med fordel give den en placering med delvis sollys, så jorden ikke tørrer helt ud, hvis du ikke får vandet så ofte.

    Gødning: Giv gerne planten flydende gødning ved vanding ca. hver anden uge i vækstsæsonen, der er fra marts til oktober. I sommermånederne kan du evt. gøre det ugentlig – hvis du vil give din Paradisfugl lidt ekstra kærlighed.

    Temperatur: Planten foretrækker desuden at stå lunt – gerne en temperatur omkring de 18-20 grader, hvorfor den ikke er så vild med at stå i vinduer med træk.

    Gartnerens fif: Har du en solrig altan eller terrasse, kan du desuden bruge planten udendørs om sommeren for at skabe en lækker sydlandsk stemning.

     

    Husk!

    Alle planter er unikke, derfor kan størrelse, form og tæthed variere. Du kan til gengæld være helt sikker på at modtage en flot kvalitetsplante fra DECOPLANT.