Zamioculcas Zamiifolia Ø12
Varenummer: 110000125
.
DKK 75 / STK
DKK 60 ekskl. moms
  •  

En smuk og hårdfør plante

Zamioculcas zamiifolia er kendetegnet ved sine mørkegrønne blade og oprette stængler. Udover at være en af de mest luftrensende planter, så er den næsten umulig at tage livet af.

Højde: 35-45 cm

Placering: Mørkt til halvlyst

Vand: Sparsomt



Mere information

Mest solgte
  • LIDT OM PLANTEN

    Planten, der oprindeligt stammer fra Afrika, har knoldlignende rødder, der gemmer på vandet. Den har derfor ikke brug for at få vand særlig tit, men den har det dog bedst, når jorden er let fugtig. Du kan med fordel stikke en finger i jorden for at tjekke fugtigheden. Vand den jævnligt ca. 1 gang om ugen.

    ZZ planten kan overleve længe uden vand og stadig stå frisk og grøn. Planten har nemlig rigtig godt af glemsomhed og udtørring – dette langt bedre end overvanding! Så uanset hvor mange visne planter, du har måtte smide ud gennem tiden, så fat mod – Denne plante kan klare det! Bladenes mørke farve er et tegn på, at de er gode til at absorbere lys – også steder hvor der ikke er meget af det.

    Planten kan blive op til 70-80 cm høj, men den vokser relativt langsomt. Du kan derfor regne med, at planten holder nogenlunde den samme størrelse.

     

    Botanisk navn: Zamioculcas zamiifolia

    Også kendt som... ZZ plante og Smaragdblad

    Familie: Arum

    Luftrensende effekt: Høj

     

    PASNING

    Udover at være en af de mest luftrensende planter, så er den stort set umulig at tage livet af. Så ingen grund til dårlig samvittighed, når du fra tid til anden glemmer alt om at få den vandet – den har ligefrem bedre af det. Den hyppigste årsag til plantens død er nemlig overvanding.

    Vand: Vandes meget sparsomt og kan overleve længe uden vand og stadig stå frisk og grøn. 

    Placering: Giv gerne planten en skygget placering og skån den helst for direkte sollys. 

    Temperatur: Planten trives godt ved rumtemperaturer på 18-26 °C. Den kan også stå lidt køligere, men ikke under 15°C!

    Gartnerens fif: Er bladene blevet gule, er det højst sandsynligt, fordi den er overvandet. Sørg for at lade jorden tørre ud mellem vandingerne. Mærk efter ved at stikke en finger i jorden. Den gemmer som nævnt vand i sin knold og selv ved tab af blade, er det blot en sund mekanisme for at bevare fugtigheden.

     

    Læs mere om Zamioculcas på vores inspirationsside !